Roehakning
Var du fra landet, var sommeren også roernes tid. Du gik i den lange række med en hakke og skulle tynde ud, så der kun stod én plante for hver hakkebredde. Solen bagte på nakken. Rækkerne var uendelige. Når du nåede enden og kiggede tilbage, var det næsten ikke til at se, at du havde været der. Om aftenen sad der vabler i håndfladerne, hvor hakkeskaftet havde gnavet.