Elvis
En storesøster eller kusine havde et billede af ham på væggen, klippet ud af et blad. Han havde sort hår med fedt i og hofter, der fik de voksne til at ryste på hovedet. Når han kom i radioen, skruede hun op, og din mor skruede ned. Pladen blev spillet igen og igen på grammofonen, til nålen var slidt. Du kunne ikke engelsk, men du kunne synge med på lyden.