Emil fra Lønneberg
Suppeterrinen sad fast på hovedet, og hele familien stod rundt om ham og trak. Du grinede så meget, at du fik ondt i maven. Emil havde en lille kasket og et uskyldigt blik, og når far brølede "Emil!" ude på gårdspladsen, vidste du, at han snart ville sidde i snedkerboden igen. Derinde snittede han små træmænd, mens han ventede på at blive lukket ud. Lille Ida blev hejst op i flagstangen, og bagefter så du på jeres egen flagstang med helt nye øjne.