Mælkebøttefløjten
Du plukkede en mælkebøtte med en tyk stilk, bed toppen af og klemte den ene ende flad. Så blæste du, og hvis du var heldig, kom der en hæs, prustende lyd ud. Saften var bitter og satte brune pletter på fingrene, som sad der i flere dage. De store kunne spille på græsstrå mellem tommelfingrene. Du øvede dig hele sommeren og fik det sjældent rigtigt til at lyde.