Kærnemælkskoldskål med kammerjunkere
Om sommeren kom koldskålen frem, i en stor kande, der duggede på ydersiden. Den var iskold og lidt syrlig, og den smagte af citron og vanilje. Kammerjunkerne lå i en pose ved siden af, og du smuldrede dem ned i tallerkenen, til de blev bløde. Nogle spiste dem sprøde, så det knasede. Det var aftensmad på de varme dage, hvor ingen gad stå ved komfuret, og vinduet stod åbent ud mod lyden af naboens plæneklipper.