Yoyo
Snoren blev bundet i en løkke om fingeren, og så gjaldt det om at få yoyoen til at klatre op igen af sig selv. I starten hoppede den træt op og ned et par gange og hang så og dinglede. De store i skolegården kunne få den til at sove for enden af snoren og vågne med et lille ryk i håndleddet. Det så let ud. Snoren snoede sig og filtrede, og når den sprang, røg yoyoen trillende hen over gulvet og ind under kommoden.